Mor til 3 dejlige unge mennesker i alderen 19-26 år

I januar 1991 fik jeg mit første barn. Et ønske barn på 3750 gr.. En pige med blå øjne og lyst hår, sikke en skøn følelse det var, at holde sit lille barn tæt. Jeg havde stor succes med amning og der skulle gå næsten 1 år inden hun var parat til egentlige måltider. Allerede året efter i oktober kom min søn til verden. 3900 gr., brune øjne og sort hår. Amningen her var også fin, men desværre havde jeg mange smerter i forbindelse med amningen den første uges tid. Smerterne var så store i forbindelse med at min livmoder skulle trække sig sammen, at jeg måtte ligge ned, men vi klarede det og hverdag tog han på i vægt. Mine børn har aldrig brug sut eller sutteflaske, jeg var vist den fødte ammer!

De første år var min ambition at blive hjemmegående husmor, for at være noget med mine børn og dyrke alle mine kreative interesser. Men sådan skulle det ikke være, jeg havde taget både uddannelse og været aktiv på arbejdsmarkedet, så efter et par år var jeg klar til at komme afsted og lade andre passe mine purke.

Først i 1997 kom mit 3. og sidste barn til verden. 100% ønskebarn, en pige på 4200 gr.. Den nemmeste fødsel af dem alle, selv om jeg ikke havde haft problemer overhovedet med de første. Efter både 2. og 3. fødsel tog vi hjem 3 timer efter. Jeg startede på yoga et par år efter min søn kom til verden og det gjorde bestemt en forskel. Den muskel kontrol vi får, men ikke ved vi får, kan bestemt mærkes når man skal føde. Du har pludselig kontrol over hvilke muskler der skal bruges til at skubbe barnet ud. Fantastisk.

Ansvaret som forælder

Med børnene kom interessen for det alternative. Allerede da min 1. fødte startede vaccinationsprogrammet blev hun syg, med feber og uro. Efter MFR da hun var 2 år, blev hun indlagt. Jeg vågnede en morgen, ca. 3 uger efter hendes stik, og erfarede at hun ikke kunne gå. Hun nærmest sejlede rundt. Vi blev indlagt på en lukket stue, da min søn havde fået skoldkopper, noget min datter havde overstået. Ingenting fandt man ud af, trods diverse undersøgelser og naturligvis var der ikke mistanke til vaccinen.

Min søn fik også 1. MFR og herefter stoppede jeg programmet. Min søn døjede ustandseligt med ørerne indtil vi kom i konsultation hos læge Gunner Ødum, der var meget skeptisk overfor vacciner og deres bivirkninger.

Min rejse ud i at undersøge alt hvad der var omkring vaccinationsskader mm. startede og jeg måtte på et tidspunkt skifte læge. Hvilket var det mindste problem, men blot en konstatering af uvilje mod det uvisse.

Siden arrangerede jeg foredrag med bl.a. Viera Scheibner. Ikke populært blandt læger og distrikslægen i Nordjylland. Jeg bevarede mit job på Nordjyske, men skulle ikke fortsætte med sådanne læser tilbud…

https://www.vierascheibner.com

Jeg har således kæmpet med børneeksem og øre problemer hos de to ældste, hvorimod den yngste nærmest aldrig har haft sygedage. Ingen snot og hoste, som jeg syntes mange forældre må slås med, gennem de første mange år.

Min rejse som helsevejleder startede her og er blot blevet mere og mere spændende, som børnene er blevet større. Små børn små problemer, store børn lidt større problemer:)