Sjælen er din livsledsager, som du skal pleje og passe

Dette afsnit omhandler rutiner til et bedre liv. Ikke noget jeg har fundet på, men baseret på gammel viden om kroppen og dens behov. Alt sammen noget jeg selv har brugt i mange år for at holde min krop og sjæl så sund som muligt. På tidspunkter i vores liv, hvor presset bliver for stort, kan øvelser og gode vaner gøre en forskel for, hvorlangt vi kommer ud, inden vi hiver os selv ind til kernen igen.

Under hver overskrift finder du en beskrivelse af, hvad de enkelte rutiner kan gavne, og hvordan du udfører disse. Det er ikke vanskelige ting at implementere i dagligdagen, det handler om til og fravalg.

Start med en ting af gangen og udvid i det tempo, der giver et naturligt flow for dig.