Markedsføring og salg:

Ud over mit virke som akupunktør og helsevejleder, forfatter, moderskab, og udvikling af skønheds- og plejeprodukter, har jeg brugt mange år på salg og markedsføring, både som ansat og selvstændig.

I 1994 startede jeg hos Nordjyske, som reklamekonsulent. En rådgivende rolle med kundens markedsførings behov i højsædet. Med Internettets udbredelse blev det mere og mere nuanceret til også at gælde udendørs reklame som f.eks. bus, skilte og bannere. Det blev også til TV reklamer, udover de gængse avis og magasin annoncer samt special aviser med mode etc. Sidst kom radioreklamer og internet reklamer med i puljen.

Jeg har siden opgraderet mine kundskaber med kurser i brug af Word Press, Facebook og Instagram, således at min palette er bred i forhold til at kunne vejlede kunder til “best of practice”.

Markedsføring er super spændende, fordi det er vejen til at sprede budskaber. Uden markedsføring om det er i sociale medier, aviser, blade, messer mv., ingen salg.

Markeder og messer:

Jeg har arrangeret helse messer. Hyggelige messer i samarbejde med restaurant Rosdahls og bilforhandlere.

Jeg var med i gruppen af arrangører omkring Rosdahls marked, som bestod et par år på havnefronten. Idag er pendanten, til det vi startede dengang, aktuel på Nordkraft, en gang om måneden.

Aalborg Turistguide: 

Jeg har 7 år i træk lavet Aalborg Turistguide, som jeg startede 1. gang i 2002. En lille lækker sag, som blev delt ud via campingpladser og turist attraktioner i Nordjylland, samt alle hoteller i Aalborg. En præsentation af byens små spændende butikker, for at vise alsidigheden overfor både lokale, men i særdeleshed også overfor besøgende turister.

Fundraising – International skole:

Da den internationale skole i Aalborg var ved at lukke, grundet kommunens frafald i støtte, gik jeg forrest og på 24 timer, skaffede jeg med en anden forælder over 1.000.000 kr. til skolens drift i 5 år. Med dette beløb var Skipper Clement Skolen villig til, at føre skolen videre, til glæde for de mange udenlandske forældre, der arbejder i byen, samt ikke mindst for mine egne børn, der fik flere gode år på skolen.